Knas på Grenen

Grenen danner en ganske særlig ramme om Knas på Grenen, hvor historie, musik og komik bliver blandet sammen i en forestilling, der ikke er bange for at tage nogle kreative friheder med fortiden. Her bliver historien ikke serveret som en højtidelig lektion, men snarere taget under kærlig behandling og vendt, drejet og til tider helt på hovedet.

I centrum finder vi endnu engang Waldorf, den evigt uheldige mand, som igen befinder sig midt i et større kaos, end han selv har bedt om. Omkring ham dukker både snu forretningsfolk, arkæologer med en lidt for stor fascination af fortiden og stærke kvinder op. Alle har de deres egen agenda, og Waldorf forsøger på bedste vis at navigere rundt i det hele.

Det bliver hurtigt tydeligt, at Knas på Grenen ikke har nogen ambition om at holde sig slavisk til historiebøgerne. Tværtimod er det netop mødet mellem fakta og fri fantasi, der giver forestillingen sin charme. Historiske detaljer bliver brugt som afsæt for skæve situationer, satiriske kommentarer og musikalske indslag, som tilsammen skaber et univers, hvor man aldrig helt ved, hvad der kommer rundt om det næste hjørne.

Og det er måske netop forestillingens styrke. Den tager udgangspunkt i noget så alvorligt som historie, men insisterer på, at man godt kan lære lidt undervejs, mens man samtidig har det sjovt.

Et stærkt hold på scenen

På scenen står Sara Gadborg, Farshad Kholghi og Kasper Møller, mens Johann Gustav sidder ved tangenterne. Sammen udgør de et lille, men særdeles energisk hold, hvor der bliver skiftet mellem dialog, karakterkomik og musik med et godt tempo.

Kjeld Høegh står for instruktionen og har skabt en forestilling, hvor de enkelte skuespilleres styrker får lov til at fylde. Der er plads til både de store komiske øjeblikke og de musikalske numre, og netop variationen betyder, at forestillingen hele tiden bevæger sig videre.

Musikken er ikke bare et supplement til historien, men en vigtig del af forestillingens DNA. Johann Gustav ved tangenterne er med til at skabe den musikalske grund under fortællingen, mens skuespillerne selv får mulighed for at vise deres vokale evner. Og det er bestemt ikke uden grund.

Kasper Møller er en fornøjelse som Waldorf

Kasper Møller indtager rollen som Waldorf – en mand, der på mange måder virker som om, han konstant befinder sig et halvt skridt bagefter alle andre. Hans helt egne ordsprog, som på imponerende vis ikke altid giver den store mening, bliver en tilbagevendende del af karakterens finurlighed.

Waldorf har desuden altid sit helt særlige selskab med sig i form af et maleri af Tippe Ollerfar, som bliver en del af den noget aparte fortælling omkring ham.

Møller rammer rollen med en herlig blanding af naivitet, forvirring og komisk timing. Men det er ikke kun på den talte del, han imponerer. Han har en virkelig skøn sangstemme, som kommer til sin ret i de musikalske numre og giver karakteren endnu en dimension.

Sara Gadborg kan noget helt særligt med stemmen

Som arkæologen Petra får Sara Gadborg lov til at give sig fuldt ud til en karakter, der er særdeles fascineret af klitter – og måske også en lille smule mere fascineret af dem, end de fleste af os ville være.

Gadborg tilfører Petra både energi og personlighed, men det er især hendes vokale præstation, der skiller sig ud. Hun har en guddommelig sangstemme, og når hun for alvor folder stemmen ud, er det svært ikke at blive revet med.

Der er øjeblikke, hvor sangen ganske enkelt giver gåsehud. Hårene i nakken rejser sig, og man bliver mindet om, at selv en forestilling, der først og fremmest vil underholde, også sagtens kan skabe musikalske øjeblikke, der rammer noget større.

Farshad Kholghi leverer komikken

Farshad Kholghi spiller hoteldirektøren, der naturligvis ikke har helt rent mel i posen. Han har sine egne planer, og de er ikke nødvendigvis til fordel for alle omkring ham.

Kholghi er et frisk pust i forestillingen, han har en eminent timing og en måde at levere replikker på, som gør, at selv de små detaljer kan udløse et grin.

Der er ganske enkelt noget meget naturligt over hans komik. Han behøver ikke nødvendigvis gøre alverden for at være sjov – et blik, en pause eller en bestemt levering kan være nok. Og det gør ham til en af forestillingens helt store komiske motorer.

En underholdende tur gennem historien

Knas på Grenen er først og fremmest en forestilling, der vil underholde. Den tager historien, putter den i en musikalsk og komisk blender og serverer resultatet med et stort glimt i øjet.

Det er en forestilling, hvor man ikke behøver være historienørd for at følge med, og hvor der heldigvis heller ikke kræves det store forhåndskendskab til Grenens historie. Man kan ganske enkelt læne sig tilbage og lade sig føre med, mens Waldorf roder sig ud i endnu en umulig situation, Petra kaster sig over klitterne, og hoteldirektøren forsøger at få sine planer til at gå op.

Med et velspillende ensemble, stærke vokalpræstationer og en god portion skæv humor lykkes det Knas på Grenen at skabe en forestilling, der både har energi og personlighed. Historien er måske ikke altid helt til at stole på – men underholdningsværdien fejler bestemt ikke noget.

Så hvis du – ligesom os – er til plat humor, sort humor og jokes, der måske bevæger sig lige til kanten, så er Knas på Grenen helt sikkert noget for dig. Forestillingen føles lidt som Halløj på Badehotellet møder Monty Python – skørt, absurd og helt uden filter.