top of page

Sig jeg er din

Forfatters billede: Teaterpigerne
Teaterpigerne
for 4 dage siden
4 min læsning

Hvor går grænsen mellem kærlighed og kontrol? Og hvor langt kan et menneske blive presset, før det opdager, at det har mistet sig selv?


Det er nogle af de spørgsmål, der bliver sat fokus på i Sig jeg er din, som vi oplevede på Ungdommens Hus i Fredericia.

Forestillingen er produceret af TabuTeater og bygger på Xenia Svenssons ungdomsroman af samme navn. En fortælling, der tager fat på alvorlige og højaktuelle emner som grooming blandt jævnaldrende, manipulation og digitale krænkelser.


Med blot to skuespillere på scenen bliver publikum inviteret ind i en historie om en spirende forelskelse, der gradvist udvikler sig i en langt mere ubehagelig retning.


Fra forelskelse til manipulation

Vi møder den unge Katinka, som går i gymnasiet og nyder livet sammen med sine venner. Hun har drømme om fremtiden, elsker at feste og glæder sig til alle de oplevelser, der venter hende.


En dag møder hun Christopher på en digital platform, og det bliver begyndelsen på en relation, der kommer til at ændre hendes liv.


Christopher virker i første omgang som den perfekte fyr. Han er charmerende, opmærksom og formår at få Katinka til at føle sig både set og forstået. Han synes at kunne gennemskue hende på en måde, som ingen andre kan, og langsomt begynder hun at lukke ham ind i sit liv.


Men bag den tilsyneladende omsorg gemmer der sig en helt anden side.


De søde beskeder og den spirende forelskelse bliver efterhånden erstattet af hemmeligheder, manipulation og overskridelse af personlige grænser. Christopher får stadig større indflydelse på Katinkas liv, og hun bliver fanget i en relation, hvor det bliver sværere og sværere at gennemskue hans egentlige hensigter.


Historien illustrerer, hvor vanskeligt det kan være at opdage manipulation, når man selv står midt i den. For grænser bliver sjældent overskredet på én gang. Ofte sker det lidt efter lidt, indtil man pludselig befinder sig i en situation, man aldrig havde forestillet sig.


To skuespillere – en stor opgave

På scenen møder vi Amalie Gissel Sparrebro i rollen som Katinka og Rasmus Borst som Christopher.

Det er ikke nogen nem opgave at skulle bære en hel forestilling med blot to medvirkende. Når der ikke er et stort ensemble at læne sig op ad, stiller det ekstra store krav til både skuespillet, nærværet og samspillet mellem karaktererne.


Amalie Gissel Sparrebro står med en krævende rolle som den unge Katinka, der gennemgår en stor følelsesmæssig udvikling. Fra at være en glad og livslysten pige bliver hun gradvist mere usikker på både sig selv og den situation, hun befinder sig i.

Over for hende står Rasmus Borst som Christopher, en karakter, der på overfladen virker både charmerende og omsorgsfuld, men som samtidig rummer en langt mørkere side. Det er netop denne dobbelthed, der gør karakteren interessant, for hvordan kan noget, der føles så rigtigt i begyndelsen, ende med at blive så forkert?


Vi synes, at begge skuespillere leverede nogle rigtig fine præstationer. Deres samspil var med til at gøre fortællingen både nærværende og troværdig, og de formåede at holde vores opmærksomhed gennem forestillingen.


Når den digitale verden bliver en del af scenen

En stor del af historien udspiller sig gennem digitale relationer, og teknologien bliver derfor også en naturlig del af forestillingens sceniske udtryk.


Scenografien er forholdsvis enkel, men gør blandt andet brug af en stor skærm, der leder tankerne hen på en smartphone. Her bliver beskeder og digital kommunikation en del af handlingen, så publikum får et indblik i den verden, hvor relationen mellem Katinka og Christopher udvikler sig.


Det er et interessant scenisk greb, som understreger, hvor stor en del af vores kommunikation der i dag foregår bag en skærm. Vi lever i en tid, hvor det er nemmere end nogensinde at komme i kontakt med andre mennesker, men hvor det samtidig kan være svært at gennemskue, hvem der egentlig befinder sig på den anden side.


Musik, lys og digitale virkemidler er med til at understøtte fortællingens skiftende stemninger. Samtidig giver den enkle opsætning god plads til skuespillerne og deres formidling af historien.


En vigtig fortælling i en digital tidsalder

Sig jeg er din sætter fokus på en problematik, som desværre er en del af virkeligheden for nogle unge mennesker.

Grooming bliver ofte forbundet med voksne, der manipulerer børn og unge, men forestillingen viser, at grænseoverskridende adfærd også kan finde sted mellem jævnaldrende.


Det er et emne, der kan være svært at tale om, men som ikke desto mindre fortjener opmærksomhed.


For manipulation begynder ikke nødvendigvis med trusler eller åbenlys kontrol. Den kan komme forklædt som interesse, omsorg og kærlighed, hvilket gør det endnu sværere for den, der bliver udsat for det, at gennemskue situationen.


Samtidig rejser historien spørgsmål om skyld, skam og de konsekvenser, digitale krænkelser kan have. Hvordan siger man fra, når ens grænser langsomt bliver rykket? Og hvordan finder man tilbage til sig selv, når et andet menneske har fået så stor magt over ens liv?


Det er bestemt ikke en let fortælling, men den rummer et vigtigt budskab, som kan være med til at åbne op for samtaler mellem unge, forældre o

g andre voksne om tillid, personlige grænser og relationer på nettet.


En slutning, der ramte os begge

Vi oplevede overordnet Sig jeg er din som en fin forestilling, der på en nærværende måde behandler et alvorligt emne. Men det var især afslutningen, der gjorde et særligt indtryk på os.


Uden at afsløre for meget af handlingen kan vi fortælle, at slutningen ramte os begge følelsesmæssigt. Det var her, fortællingens alvor for alvor satte sine spor, og vi sad tilbage berørte af det, vi netop havde oplevet.


Det er noget af det, vi holder allermest af ved teatret. At en historie kan udvikle sig foran øjnene på én, og at nogle få øjeblikke kan være nok til at vække stærke følelser.


Og netop den oplevelse fik vi med Sig jeg er din. En forestilling, der med to dygtige skuespillere og en vigtig fortælling gav os noget at tænke over, men som især vil blive husket for sin rørende afslutning.



 
 
bottom of page