Odense Sommerrevy 2026

Teaterpigerne
for 4 dage siden
9 min læsning

Badet i lysegrønne, nyudsprungne bøgetræer og under en skyfri sommerhimmel kunne årets udgave af Odense Sommerrevy næppe have fået en smukkere begyndelse. Stemningen på engen emmede af sommer, forventning og fest, allerede længe før tæppet gik.

For mange er det først rigtig sommer, når dørene til Odense Sommerrevy slås op, og publikum igen samles til latter, musik og skarpe kommentarer under åben himmel. I år er der ovenikøbet ekstra god grund til at fejre, for revyen markerer et helt særligt jubilæum.

Odense Sommerrevy kan nemlig i år fejre sit 10-års jubilæum – et årti fyldt med satire, underholdning og uforglemmelige øjeblikke på scenen. Gennem årene har revyen udviklet sig til en fast sommertradition for både fynboer og besøgende fra resten af landet, og jubilæumsåret bærer tydeligt præg af både stolthed og store ambitioner.

Velkendte ansigter og nye kræfter

På scenen står velkendte ansigter som Lars Arvad, Thomas Mørk og Vicki Berlin, der alle har været med siden revyens spæde begyndelse og derfor nærmest er blevet synonym med Odense Sommerrevy. Deres erfaring, timing og samspil giver forestillingen en tryg og stærk kerne, som publikum straks føler sig hjemme i.

Samtidig byder årets revy også på friske kræfter og nye impulser. To debutanter og en tidligere gengangere, gør nemlig deres indtog på scenen i Odense: Troels Malling, Charlotte Guldberg og Rasmus Krogsgaaard. Sidstnævnte har desuden påtaget sig rollen som instruktør og sætter dermed også sit præg bag kulisserne. De nye kræfter tilfører forestillingen ny energi, skæv humor og et moderne blik på tiden, vi lever i – uden at gå på kompromis med den klassiske revytradition, som publikum elsker.

Nissenbanden på Grønland og aktuelle stikpiller

Åbningsnummeret “Arbejdsgruppen – Nissenbanden på Grønland” sparker årets revy i gang med både højt tempo, skæv humor og masser af aktuelle referencer. Allerede fra første minut bliver publikum kastet direkte ind i et univers, hvor klassisk dansk jule-tv møder international storpolitik på allerbedste revy-manér. Nissebanden er denne gang sendt til Grønland på en tophemmelig mission, hvor de skal hjælpe med at beskytte Danmark mod Trump, der har fået færten af to magiske ønskesten, som han meget gerne vil have fingrene i.

Nummeret er fyldt med små finurlige detaljer, hurtige punchlines og satire, der konstant balancerer mellem det absurde og det skræmmende aktuelle. Samtidig dukker kongen op med en særlig bandepakke til Nissebanden – og tager endnu en kongerunde. En reference, der næsten ikke kunne være mere aktuel. Faktisk blev dele af teksten ændret blot fem minutter før tæppet gik, efter nyheden om endnu en kongerunde efter valget pludselig ramte. Det gav nummeret en ekstra nerve og en følelse af, at revyen nærmest blev skabt i samme øjeblik, som publikum oplevede den. Den form for aktualitet er noget af det, revy kan, når det er bedst.

Savnet til Jensens Bøfhus

Troels Malling og Charlotte Guldborg følger stærkt op med et humoristisk og meget genkendeligt nummer om savnet til Jensens Bøfhus. Det, der på papiret lyder som en lille og skør idé, udvikler sig hurtigt til et underholdende musikalsk indslag fyldt med længsel, overdreven dramatik og hverdagshumor. Publikum kvitterer med store grin, fordi nummeret rammer noget overraskende genkendeligt: følelsen af pludselig at savne noget, man måske normalt tager for givet.

Troels Malling rammer den lettere opgivende og nostalgiske tone perfekt, mens Charlotte Guldborg spiller smukt op imod ham med både charme og stærk komisk timing. Samspillet mellem de to fungerer virkelig godt, og nummeret vokser undervejs fra en simpel joke til en næsten rørende kærlighedserklæring til brun sovs, bøffer og dansk hverdagskultur. Det er skørt, selvironisk og helt klassisk revyhumor, hvor de små ting i livet pludselig får lov til at fylde alt.

Politisk satire i “Live fra Borgen”

“Live fra Borgen” rammer direkte ned i den politiske virkelighed og viser præcis, hvorfor revy stadig er en af de skarpeste former for samfundssatire. Seks uger efter valget er der stadig ikke dannet regering, og det politiske kaos bliver udnyttet til fulde i et nummer spækket med hurtige kommentarer, stikpiller og humoristiske observationer om Christiansborgs evige magtspil.

Nummeret leger elegant med følelsen af politisk handlingslammelse, hvor forhandlingerne tilsyneladende aldrig ender, mens politikerne cirkler rundt i de samme diskussioner igen og igen. Publikum bliver taget med direkte ind i “maskinrummet” på Borgen, hvor ingen partier slipper uskadt gennem revyens satiriske behandling. Særligt linjen “Pia K., du skal hjem – ikke videre” udløste store grin i salen og blev et af de øjeblikke, hvor latteren nærmest rullede gennem publikum.

Det er et nummer, der fungerer, fordi det både er ekstremt aktuelt og samtidig bygger på den klassiske revytradition, hvor magthaverne bliver kærligt – men bestemt – sendt gennem vridemaskinen. Tempoet er højt, referencerne står i kø, og man mærker tydeligt, at ensemblet nyder at kaste sig ud i den politiske satire. Samtidig er der en underspillet selvironi over hele situationen, som gør, at nummeret aldrig bliver tungt eller moraliserende, men i stedet holder sig legende, skarpt og enormt underholdende.

En rørende hyldest til Dirch Passer

Et af forestillingens mest rørende og stemningsfulde øjeblikke kommer med “Tillykke med de 100”, fremført af Vicki Berlin, Lars Arvad og Rasmus Krogsgaard. Her sænker tempoet sig en smule, og revyen giver plads til en smuk og kærlig hyldest til hele Danmarks Dirch Passer i anledning af hans 100-års fødselsdag.

Nummeret emmer af respekt og nostalgi, men uden at det føles støvet eller højtideligt. Tværtimod bliver publikum mindet om den varme, livsglæde og unikke komiske timing, som gjorde Dirch Passer til noget helt særligt. Der er noget næsten tidløst over hyldesten, fordi den ikke kun handler om en skuespiller eller revystjerne, men om en del af den danske kulturarv, som stadig lever videre generation efter generation.

Vicki Berlin, Lars Arvad og Rasmus Krogsgaard leverer nummeret med stor indlevelse og en tydelig kærlighed til materialet. Der opstår flere øjeblikke, hvor salen næsten bliver helt stille, inden publikum igen bryder ud i smil og genkendelse. Det er både smukt, rørende og fyldt med den særlige varme, som kun revy kan skabe, når humor og følelser får lov til at gå hånd i hånd.

Publikum bliver mindet om, hvorfor Dirch Passer stadig fylder så meget i dansk underholdningshistorie – og hvorfor hans arv fortsat lever videre på de danske revyscener.

Farvel til Postmand Per

Efter 400 års tro tjeneste tager revyholdet – og i virkeligheden hele Danmark – nu afsked med vores allesammens kære Postmand Per. Anledningen er naturligvis, at PostNord er stoppet med at omdele breve, og dermed bliver den klassiske postmand pludselig forvandlet til et nostalgisk minde fra en svunden tid.

Sketchen er bygget op som en humoristisk begravelse, hvor Postmand Per bliver sendt afsted mod de evige postruter med både vemod, sort humor og masser af skæve detaljer. Publikum bliver ført tilbage til en tid med håndskrevne kærestebreve, feriekort fra Mallorca, røde postkasser på hvert gadehjørne og lyden af breve, der lander gennem brevsprækken tidligt om morgenen. En tid, som mange danskere stadig forbinder med noget trygt, hyggeligt og meget genkendeligt.

Nummeret balancerer elegant mellem nostalgi og komik, og revyholdet formår at gøre afskeden med Postmand Per både morsom og overraskende rørende. Det er et kreativt og velspillet indslag fyldt med små finurligheder og skæve punchlines, som gør sketchen til et af forestillingens mest originale og mindeværdige øjeblikke.

10 års jubilæum og gensyn med klassikerne

Revyens 10 års jubilæumsnummer fungerer som et varmt, nostalgisk og underholdende tilbageblik på de sidste ti år på engen. Publikum bliver inviteret med på en tur ned ad memory lane, hvor flere af de karakterer og øjeblikke, som gennem årene har sat sig fast hos publikum, endnu engang får lov til at indtage scenen. Det skaber en særlig stemning i salen, hvor grin, genkendelse og nostalgi smelter sammen.

Nummeret er fyldt med små referencer og kærlige nik til tidligere forestillinger, og man mærker tydeligt, hvor meget historien og traditionerne betyder – både for revyholdet og for det trofaste publikum, som har fulgt revyen gennem årene. Der er noget hyggeligt og næsten familiært over gensynet med de velkendte figurer, og flere steder bryder publikum spontant ud i latter allerede ved karakterernes entré.

Jubilæumsnummeret bliver derfor ikke bare en fejring af revyens historie, men også en hyldest til fællesskabet omkring forestillingen og de mange minder, der er blevet skabt på scenen gennem det sidste årti. Det er et nummer fyldt med charme, varme og den særlige revystemning, hvor publikum føler sig som en del af festen.

Og selvfølgelig kommer man heller ikke udenom “De Strivte”. Figuren og universet er efterhånden blevet en ægte kultklassiker, som publikum tydeligvis har taget til sig gennem årene. Allerede inden nummeret for alvor går i gang, mærker man forventningen brede sig i salen, og gensynsglæden er stor, da de velkendte karakterer endnu engang indtager scenen.

Det er tydeligt, at “De Strivte” har opnået en helt særlig status hos publikum. Replikker, mimik og de karakteristiske personligheder bliver mødt med grin og genkendelse nærmest fra første sekund. Nummeret balancerer perfekt mellem det skæve, det fjollede og det helt klassiske revyhumor, hvor karaktererne får lov til at leve fuldstændig frit i deres eget absurde univers.

Samtidig er det netop den genkendelighed og det faste univers, der gør nummeret så populært. Publikum ved næsten, hvad der venter – og glæder sig alligevel til hvert eneste øjeblik. Det er blevet et af de indslag, som mange forbinder med revyen, og som efterhånden er lige så meget en tradition som en sketch.

Frihedsgudinden har fået nok

Jeg gider ikke mere! Frihedsgudinden har endelig fået nok. Hun er ganske enkelt blevet træt af den “orange Fraggle” – en ganske tydelig og humoristisk reference til Trump – og nu siger hun fra. Nummeret kombinerer skarp samfundssatire med en mere alvorlig undertone og rammer direkte ned i den politiske samtid, uden at miste revyens legende og humoristiske tone.

Midt i forestillingens mange hurtige jokes og skæve karakterer bliver dette et af de mere stemningsfulde indslag, hvor der også er plads til lidt eftertanke. Satiren er tydelig, men bag de mange grin gemmer der sig samtidig en frustration og træthed over verdenssituationen, som giver nummeret ekstra dybde.

Charlotte Guldberg leverer sangen med stor styrke og masser af følelse. Hun formår elegant at balancere det humoristiske med det mere alvorlige, så nummeret både bliver morsomt, skarpt og overraskende rørende på samme tid. Hendes vokal giver teksten ekstra kraft, og publikum bliver fanget af både stemningen og de mange velplacerede stikpiller undervejs.

“Jeg gider ikke mere” ender derfor som et af forestillingens mest vellykkede musikalske øjeblikke – et nummer, der både får salen til at grine og samtidig efterlader et lille strejf af alvor bag humoren.

Thomas Mørk og “Storm i et glas vand”

Thomas Mørk beviser endnu en gang, hvorfor han er en af revyens stærkeste komiske kræfter. Han har en helt særlig evne til at få selv de mest skæve og absurde idéer til at fungere, og hans timing, mimik og måde at levere replikker på gør, at publikum nærmest begynder at grine, allerede inden pointen er afleveret.

I sketchen “Storm i et glas vand” kaster han sig frygtløst ud i en humoristisk satire over alt det, vi efterhånden bliver fortalt findes i vores drikkevand. Glasset er måske nok fyldt med pesticider, kemikalier og alt muligt andet tvivlsomt indhold – men ifølge Thomas Mørks karakter er det da bestemt ikke noget problem. Eller hvad?

Nummeret balancerer elegant mellem det groteske og det genkendelige, fordi det tager udgangspunkt i noget, mange danskere faktisk har hørt debatteret. Netop derfor fungerer humoren så godt. Thomas Mørk formår at gøre emnet både absurd morsomt og samtidig lidt ubehageligt på den helt rigtige revy-måde.

Det er især hans kropssprog og underspillede levering, der får nummeret til at løfte sig. Han spiller med en naturlighed og selvsikkerhed, som gør selv de mest tåbelige argumenter overbevisende – og det er præcis dét, der får salen til at bryde ud i latter. Sketchen bliver dermed endnu et eksempel på, at Thomas Mørk har en sjælden evne til at få enhver situation til at fremstå komisk.

Ny kapelmester med 30 års erfaring

Revyen har i år fået ny kapelmester i form af Thomas Pakula, og det mærkes tydeligt, at der her er tale om en mand med både erfaring, musikalitet og et indgående kendskab til revygenren. Selvom rollen som kapelmester er ny i årets opsætning, er Thomas Pakula på ingen måde ny i revyens univers. Tværtimod kan han bryste sig af at have været en del af det gennem hele 30 år, hvilket giver ham en særlig forståelse for både traditionerne, rytmen og den helt særlige stemning, som en revy skal rumme.

Det mærkes gennem hele forestillingen, hvor musikken spiller en vigtig rolle i at binde numrene sammen og understøtte både humoren, satiren og de mere stemningsfulde øjeblikke. Orkestret leverer et sikkert og velspillende musikalsk fundament, og Thomas Pakula formår elegant at følge revyens mange skift mellem det fjollede, det nostalgiske og det mere storslåede.

Samtidig er der en ro og sikkerhed over det musikalske udtryk, som kun kommer med erfaring. Man mærker tydeligt, at han kender revyformen indefra og ved præcis, hvordan musikken skal understøtte scenen uden at tage fokus fra skuespillerne. Det giver forestillingen en flot helhed og en professionel musikalsk ramme hele vejen igennem.

Thomas Pakula bidrager dermed ikke bare som kapelmester, men som en vigtig del af revyens samlede identitet og udtryk – og hans mange års erfaring i universet skinner tydeligt igennem i årets forestilling.

En jubilæumsforestilling med hjerte og humor

Alt i alt tegner Odense Sommerrevy 2026 til at blive en både festlig, nostalgisk og fornyende jubilæumsforestilling, hvor der er noget at glæde sig til for både de trofaste revygængere og dem, der oplever revyen for allerførste gang. Forestillingen formår elegant at balancere mellem den klassiske danske revytradition og de mange aktuelle emner, som præger samfundet lige nu.

Der bliver taget kærligt hånd om nostalgien med gensyn til velkendte karakterer, hyldester til revyens historie og referencer, som publikum tydeligvis elsker at genopleve. Samtidig tør forestillingen også være aktuel, satirisk og skarp, når politik, samfund og tidens store samtaleemner bliver vendt med humor og glimt i øjet.

Ensemblet leverer forestillingen med stor spilleglæde, energi og overskud, og det mærkes tydeligt, at der er skabt en revy, hvor både hjerte, humor og tradition har fået lov til at fylde. Kombinationen af musikalske indslag, skæve sketches, hurtige punchlines og mere stemningsfulde øjeblikke giver forestillingen en god dynamik, som holder publikum engageret hele vejen igennem.

Jubilæumsåret bliver derfor ikke kun en fejring af revyens historie, men også et bevis på, at revyformen stadig lever i bedste velgående og fortsat formår at samle publikum om grin, genkendelse og fælles oplevelser. Det er en forestilling, der både hylder fortiden og samtidig viser, at revyen stadig har masser af liv, energi og relevans i nutiden.