Spamalot

Nyborg Voldspil, der er Danmarks ældste udendørs teater, har i år kastet sig over den prisbelønnede musical Monty Python’s Spamalot – en skør, satirisk og musikalsk fortolkning af den klassiske fortælling om Kong Arthur og ridderne om det runde bord.

Historien følger Kong Arthur, der af Damen fra Søen får til opgave at samle sine riddere og begive sig ud på jagten efter den legendariske Hellige Gral. Undervejs møder de et væld af bizarre karakterer og bliver kastet ud i den ene absurde situation efter den anden. De skal blandt andet overvinde den frygtindgydende Sorte Ridder, tage kampen op mod den berygtede dræberkanin, besøge det tvivlsomme Camelot og forsøge at løse opgaver, der kun bliver mere og mere vanvittige. Som altid hos Monty Python er handlingen blot rammen om en lind strøm af skæve indfald, satiriske stikpiller, ordspil, fysiske gags og masser af selvironi, hvor både musicalgenren, historien om Kong Arthur og publikum får kærlige drillerier med på vejen.

Med solen strålende fra en næsten skyfri himmel, de majestætiske bøgetræer og den historiske vold som smuk kulisse blev publikum budt velkommen til en stemningsfuld sommeraften under åben himmel. Rammerne kunne næsten ikke være mere idylliske, inden scenen blev indtaget af farverige kostumer, skæve karakterer og masser af den karakteristiske Monty Python-humor.

Fra første øjeblik blev publikum taget med på en hæsblæsende rejse fyldt med satire, skøre riddere, skarpe replikker, iørefaldende sange og absurde indslag. Forestillingen balancerer elegant mellem klassisk britisk humor og storslået musicalunderholdning, hvor ingen situation bliver for vanvittig, og ingen idé er for skør. Tempoet er højt gennem hele forestillingen, og den ene overraskelse afløser den anden. Resultatet er en forrygende aften, hvor publikum både får lov til at grine højlydt, nyde de musikalske numre og lade sig imponere af et ensemble, der kaster sig frygtløst ud i Monty Pythons skøre univers med stor spilleglæde og overskud.

Fotograf Ard Jongsma

En musical, der altid får os til at smile

Vi lægger ikke skjul på, at Spamalot er vores absolutte yndlingsmusical. Det er en forestilling, vi har set flere gange gennem årene – både i Danmark og på Londons West End – og en musical, vi aldrig bliver trætte af. Faktisk er soundtracket fast inventar på vores playlister, og sangene bliver stadig sat på flere gange om året, når vi er sammen. Replikkerne sidder næsten på rygraden, og den skæve Monty Python-humor får os til at grine lige meget hver gang.

Netop derfor gik vi også til årets opsætning på Nyborg Voldspil med både store forventninger og en vis portion nervøsitet. Når man kender en forestilling så godt og holder så meget af den, lægger man naturligt mærke til selv de mindste detaljer. Heldigvis blev alle bekymringer hurtigt gjort til skamme. Nyborg Voldspil har skabt en opsætning, der både respekterer originalen og samtidig tilfører sin egen charme, energi og spilleglæde. Det er præcis sådan en forestilling, som minder os om, hvorfor vi igen og igen vender tilbage til Spamalot.

Et stærkt og veloplagt ensemble

Nicolai Skou Stokkedal leverer en overbevisende og velafbalanceret Kong Arthur, der formår at kombinere autoritet med den karakteristiske Monty Python-humor. Han har et fremragende sammenspil med Kasper Lars Olesen som Patsy, og duoens kemi er en af forestillingens helt store styrker. Især idéen med, at Kong Arthur konstant kæmper med at komme af sin usynlige hest, er et genialt og vellykket twist, som tilfører forestillingen ekstra komik. Stokkedals Arthur er en anelse mere alvorlig end nogle af de klassiske fortolkninger, men det fungerer godt, fordi han samtidig rammer den tørre, underspillede humor, som karakteren kræver.

Patsy er uden tvivl en af forestillingens største publikumsfavoritter – og også en af vores. Kasper Lars Olesen rammer rollen med en fantastisk timing og et imponerende fysisk skuespil. Som Kong Arthurs trofaste væbner, hest og evige følgesvend er han konstant til stede og bidrager med masser af grin. Det er en karakter, man ganske enkelt ikke kan andet end holde af, og Kasper Lars Olesen giver Patsy både charme, varme og en skøn naivitet, der gør ham fuldstændig uimodståelig.

Fotograf Ard Jongsma

Benjamin Holmstrøm Nielsen rammer præcis den overdrevne spillestil, som Monty Python-universet kalder på. Hans Sir Galahad er selvfed, karlsmart og fuld af selvtillid, og han overspiller rollen lige præcis så meget, som den fortjener. Samtidig viser han stor alsidighed ved også at spille Prins Herbert, hvor han skifter karakter med stor overbevisning og komisk præcision.

Emil Nielsen er ganske enkelt Sir Robin. Han formår at indfange karakterens finurlige og lettere ynkelige personlighed med stor præcision, og hans komiske timing sidder lige i skabet. Samtidig demonstrerer han endnu en gang, at han er en særdeles komplet musicalperformer. Han leverer både stærkt skuespil, sikre dansepræstationer og en flot sangstemme, som tilsammen gør ham til en fornøjelse at følge gennem hele forestillingen.

Mads-Emil Frederiksen giver Sir Lancelot masser af pondus og energi. Han fremstår som den hårdtslående slagsbror, der uden tøven stormer ind i enhver kamp, men under den hårde facade gemmer der sig en helt anden side af karakteren. Han balancerer de mange nuancer flot og får skabt en Sir Lancelot, der både er intens, morsom og helt i Monty Pythons ånd.

Alisha Mae Williamson Meadows imponerer fra første sekund med en utrolig stærk vokal. Hendes sangstemme er intet mindre end fantastisk, og det er imponerende at opleve, hvordan hun uden musikalsk ledsagelse kan holde en tone så længe og med så stor sikkerhed. Hun har en naturlig scenetilstedeværelse, som gør det svært at tage øjnene fra hende. Hvis man skal pege på én ting, kunne rollen med fordel få endnu mere gas på det komiske plan. Damen fra Søen er en karakter, der nærmest inviterer til at blive spillet helt ude på kanten, og vi kunne godt have ønsket os endnu mere overdreven humor og endnu mere skør energi.

Fotograf Ard Jongsma

Kasper Rohde Mortensen viser et imponerende spænd som skuespiller og leverer to vidt forskellige karakterer med stor præcision. Uanset om han står som historikeren eller forvandler sig til Fru Galahad, rammer han den absurde Monty Python-stil til perfektion. Hans mimik, kropssprog og komiske timing er gennemført, og han er en af de skuespillere, der virkelig får universets skæve humor til at leve.

Som Sir Bedevere er Emil Houvgaard Jepsen den mere rolige og afdæmpede ridder i gruppen. Han fungerer som et godt modspil til de mere højlydte karakterer og leverer rollen med fin underspillet humor. Det er også ham, der kommer med en af forestillingens mest geniale idéer – selvom udførelsen naturligvis, helt i Monty Python-stil, ikke bliver helt så vellykket. Emil Houvgaard Jepsen spiller karakteren med stor sikkerhed og bidrager til ensemblets stærke samspil.

Et ridderligt udført mesterværk. 

Instruktør Rasmus Mansachs har ramt Monty Python-universet med imponerende præcision. Forestillingen emmer af den absurde, skæve og britiske humor, som har gjort Spamalot til en verdenssucces, og det er tydeligt, at han har en stor forståelse for materialets særlige tone. Som nogen, der har oplevet Spamalot flere gange i London, må vi sige, at Nyborg Voldspils opsætning ligger forbavsende tæt på West End-versionen. Faktisk kunne man nemt tro, at det var en erfaren West End-instruktør, der stod bag denne produktion.

Rasmus Mansachs har skabt en forestilling med et skarpt komisk tempo, hvor de mange skøre indslag, fysiske gags og hurtige replikker får lov til at folde sig ud uden nogensinde at virke forcerede. Samtidig formår han at få det bedste frem i hver enkelt skuespiller, så alle karakterer får deres egne øjeblikke til at skinne. Resultatet er en forestilling, der både føles professionel, velgennemarbejdet og tro mod originalen, samtidig med at den får sit helt eget liv på scenen. Det er en instruktion, der fortjener stor ros.

Fotograf Ard Jongsma

Scenograf Louise Dencker har – med et glimt i øjet – formået det, som Nyborg Kommune stadig arbejder på: at opføre en borg på ganske få måneder. Hendes scenografi er intet mindre end imponerende og danner de perfekte rammer om fortællingen. De mange visuelle detaljer, de flotte kulisser og de kreative løsninger gør scenebilledet levende og eventyrligt, samtidig med at det understøtter forestillingens absurde univers. Der er tænkt over hver eneste detalje, og scenografien formår både at være storslået, humoristisk og funktionel. Louise Dencker har tydeligvis taget mottoet "more is more" til sig – og heldigvis for det. For i Spamalot bliver det ganske enkelt ikke for meget. Tværtimod passer den overdådige stil perfekt til forestillingens skøre og overdrevne univers.

Kostumedesigner Regitse Hyrup debuterer som kostumedesigner, og hvis dette er niveauet for en debut, er der meget at glæde sig til i fremtiden. Kostumerne sprudler af fantasi, glimmer, palietter og farver, præcis som en forestilling som Spamalot fortjener. Hver karakter har sit helt eget udtryk, og kostumerne er med til at understrege både personlighederne og den skæve humor. Der er ikke sparet på noget, og resultatet er en farverig og festlig visuel oplevelse, hvor kostumerne bliver en aktiv del af fortællingen og bidrager til forestillingens høje underholdningsværdi.

Konklusion

At sætte Spamalot op er ikke nogen nem opgave. Musicalen lever og ånder gennem sin skæve humor, sit høje tempo og sit absurde univers, og hvis bare én af de elementer halter, falder det hele hurtigt til jorden. Derfor gik vi også til Nyborg Voldspils opsætning med høje forventninger – og en smule nervøsitet. Heldigvis blev vi positivt overraskede fra første til sidste scene.

Nyborg Voldspil har skabt en forestilling, der rammer essensen af Monty Python med imponerende sikkerhed. Ensemblet spiller med en smittende energi og stor spilleglæde, instruktionen sidder lige i skabet, scenografien imponerer, kostumerne sprudler af farver og glimmer, og de musikalske præstationer holder et højt niveau. Samtidig formår forestillingen at være tro mod originalen, uden at den nogensinde føles som en kopi. Den har sin egen identitet og sit helt eget overskud.

Som erklærede Spamalot-fans, der har set forestillingen flere gange både i Danmark og på West End, kan vi ærligt sige, at denne opsætning hører til blandt de absolut bedste, vi har oplevet. Det er en forestilling, der respekterer originalen, men samtidig tør sætte sit eget præg – og det lykkes over al forventning.

Hvis du trænger til et par timer med latterkramper, skøre riddere, fantastiske sange, glimmer, palietter og rendyrket Monty Python-galskab, så skal du lægge vejen forbi Nyborg Voldspil denne sommer. Vi forlod volden med ømme lattermuskler, et stort smil på læben – og endnu en påmindelse om, hvorfor Spamalot stadig er vores absolutte yndlingsmusical.

En forestilling, der med rette kan kaldes et ridderligt mesterværk.