Askepot - The Musical
- Teaterpigerne

- 31. jul.
- 8 min læsning

Magien har endnu en gang indtaget scenen i Askepot – The Musical, der vender tilbage som en genopsætning af den populære forestilling, der oprindeligt havde premiere i 2024. Selvom historien er den samme, er flere af rollerne blevet besat af nye skuespillere, som tilfører forestillingen ny energi og deres eget personlige præg. Samtidig er den eventyrlige stemning og den visuelle magi bevaret, hvilket gør genopsætningen til en oplevelse, der både føles velkendt og fornyet.
Med et stærkt cast, en moderne iscenesættelse og en harmonisk kombination af overbevisende skuespil, fængende musik og imponerende scenografi og visuelle effekter bliver publikum taget med på en magisk rejse fra første til sidste scene. Forestillingen formår at balancere det storslåede eventyr med nærværende øjeblikke, humor og følelser, der gør historien relevant for et nutidigt publikum.
Den velkendte fortælling om Askepot præsenteres i en frisk og nutidig fortolkning, skabt af et stærkt kreativt hold bestående af musiker og sangskriver Rasmus Seebach, manuskriptforfatter Line Knutzon og designer Soeren Le Schmidt. Her er Askepot langt mere end den klassiske eventyrprinsesse, der blot venter på at blive reddet. I stedet følger vi en ung kvinde, der finder modet til at tro på sig selv, tage styringen over sit eget liv og kæmpe for sin frihed. Magien spiller stadig en vigtig rolle, men den største forvandling kommer indefra, hvor personlig udvikling, styrke og selvstændighed står i centrum.
I centrum af fortællingen står den unge Ella, som endnu en gang spilles af Johanne Milland. Hun vender tilbage til rollen, som hun også havde ved urpremieren i 2024, og det mærkes tydeligt, at karakteren har fået lov til at udvikle sig sammen med hende. Ella fremstår både mere nuanceret, sjovere og endnu mere handlekraftig, og Johanne Milland formår med stor naturlighed at balancere karakterens sårbarhed med hendes spirende styrke.
Denne Askepot er nemlig langt fra den klassiske eventyrfigur, der passivt venter på at blive reddet. Ella må konfrontere både sin ydre og indre Askepot for at bryde fri af de forventninger og begrænsninger, som en undertrykkende omverden pålægger hende. Her er der hverken syngende mus eller fugle, der løser problemerne, og prinsen er ikke redningen. Historien handler i stedet om at finde modet til at stå ved sig selv og opdage den styrke, der hele tiden har ligget gemt indeni.

Et stjernespækket cast i topform
Johanne Milland løfter opgaven med imponerende overskud. Hendes komiske timing sidder lige i skabet, og hun giver Ella en varme og charme, som gør det umuligt ikke at holde af hende. Samtidig er hendes vokale præstation intet mindre end fremragende. Hendes kraftfulde sangstemme fylder salen med både styrke og følelse, og hun leverer flere øjeblikke, der sender kuldegysninger gennem publikum.
Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen: Johanne Milland er en af Danmarks absolut største kvindelige musicalperformere, og med sin præstation i Askepot – The Musical understreger hun endnu en gang, hvorfor hun hører til blandt landets allerbedste.
I denne genopsætning er Den Gode Fe blevet overtaget af Silas Holst, og det viser sig hurtigt at være et fremragende valg. Fra det øjeblik han træder ind på scenen, er det tydeligt, at han stortrives i rollen. Han har publikum i sin hule hånd med sin sprudlende energi, skæve humor og en komisk timing, der rammer plet hver eneste gang. Silas Holst formår at gøre Den Gode Fe både excentrisk, charmerende og hjertevarm, og hans tilstedeværelse løfter enhver scene, han er en del af.
Samtidig demonstrerer han endnu en gang, hvorfor han er en af landets mest alsidige musicalperformere. Han skifter ubesværet mellem de morsomme øjeblikke og de mere rørende, uden at karakteren mister sin troværdighed. Publikum kvitterer med masser af grin, men også med en tydelig begejstring for den varme og omsorg, han tilfører rollen.
Vi må derfor også indrømme, at vi flere gange tog os selv i at tænke: “Pelle hvem?” Ikke fordi Pelle Emil Hebsgaard ikke satte et stærkt aftryk på rollen ved premieren i 2024 – det gjorde han i høj grad – men fordi Silas Holst gør rollen så meget til sin egen, at det føles helt naturligt, at stafetten er givet videre. Han leverer en præstation med så meget overskud, charme og personlighed, at Den Gode Fe uden tvivl står tilbage som et af forestillingens absolutte højdepunkter.

Prinsen spilles endnu en gang af Cristopher Rørmose, som vender tilbage til rollen fra urpremieren i 2024. Det er tydeligt, at han har udviklet sig siden sidst og er vokset endnu mere ind i karakteren. Han portrætterer prinsen med en naturlig charme, et glimt i øjet og en humor, der gør figuren både nærværende og let at holde af. Samtidig formår han at give rollen en moderne kant, hvor prinsen er langt mere end blot den klassiske eventyrprins.
Vokalt leverer Cristopher Rørmose en præstation på allerhøjeste niveau. Hans stemme fremstår endnu stærkere og mere nuanceret end ved premieren i 2024, og han synger med en sikkerhed og overskud, der gør stort indtryk. Han rammer både de store følelsesladede øjeblikke og de lettere, humoristiske scener med samme overbevisning.
Vi har sagt det før, og vi holder fast: I vores øjne – og ikke mindst ører – er Cristopher Rørmose Danmarks oplagte førstevalg, når det kommer til mandlige musicalperformere. Han besidder den sjældne kombination af stærke skuespilsmæssige evner, karisma og en vokal, der uden besvær fylder salen.

I denne genopsætning er det Julie Steincke, der har overtaget rollen som Den Onde Stedmor, og det viser sig hurtigt at være et særdeles vellykket valg. Hun indtager scenen med en imponerende autoritet og en elegance, der klæder karakteren perfekt. Fra første øjeblik emmer hun af kontrol, arrogance og en isnende ondskab, men uden at rollen nogensinde bliver endimensionel.
Julie Steincke leverer sine replikker med stor præcision og en skarp humor, som gør stedmoderen både frygtindgydende og underholdende på én og samme tid. Hun har en fantastisk scenetilstedeværelse, og hver gang hun træder ind på scenen, er det umuligt ikke at rette blikket mod hende.
På et tidspunkt skælder hun sine døtre og Ella så voldsomt ud, at vi nærmest sad med følelsen af: “Wow… mor er sur. Vi må hellere se at komme ud herfra!” Det siger egentlig alt om, hvor overbevisende Julie Steincke er i rollen. Hendes præstation er så troværdig, at man næsten selv føler sig ramt af hendes skarpe tunge.
Samtidig formår hun at balancere karakterens ondskab med et glimt i øjet, så publikum både gyser og griner. Det gør hendes version af Den Onde Stedmor til en af forestillingens mest mindeværdige karakterer og endnu et bevis på, at rollebesætningen i denne genopsætning rammer plet.

I rollen som Kongen ser vi endnu en gang musicalkongen selv, Stig Rossen. Allerede inden han træder ind på scenen, hviler der en helt særlig forventning i salen – og den indfrier han til fulde. Med sin karakteristiske stemme, enorme scenetilstedeværelse og naturlige autoritet er han ganske enkelt indbegrebet af en konge.
Stig Rossen har tidligere meldt ud, at han egentlig var stoppet med at medvirke i musicals. Alligevel har han hele tiden sagt, at hvis Askepot – The Musical blev genopsat, ville han gerne vende tilbage. Efter at have oplevet ham i rollen igen er det ikke svært at forstå hvorfor. Rollen synes nærmest skabt til ham, og han bærer kronen med en selvfølgelighed, som kun ganske få performere kan.
Han formår at skabe en konge, der både er myndig, varm og humoristisk. Med stor ro og overskud leverer han sine replikker med præcision, mens hans nærvær gør, at publikum lytter, hver gang han taler. Samtidig tilfører han karakteren en menneskelighed og livserfaring, som giver ekstra tyngde til forestillingens budskab om mod, ansvar og det at finde sin egen vej.
Der er performere, som spiller en konge – og så er der Stig Rossen, der er kongen. Både på scenen og i dansk musicalhistorie. Hans præstation er endnu et bevis på, hvorfor han gennem årtier har været en af landets mest elskede musicalperformere, og hvorfor det er en fornøjelse at opleve ham vende tilbage til netop denne forestilling.

Jens Kau Wahlers spiller prinsens trofaste væbner, Andreas, og leverer en både charmerende og overbevisende præstation. Han er et forholdsvis nyt navn på den danske musicalscene og har overtaget rollen efter Rasmus Brohave. Hvor Brohave kom ind i rollen med en anden baggrund, er Jens uddannet musicalperformer, og det skinner tydeligt igennem i hans arbejde på scenen.
Han bevæger sig med stor naturlighed mellem skuespil, sang og dans, og hans sikre scenetilstedeværelse vidner om en performer, der føler sig hjemme i musicalgenren.
Rollen som Andreas kræver både humor, varme og et godt samspil med de øvrige karakterer, og det formår Jens at levere med stor overskud. Han tilfører rollen en ungdommelig energi og en sympatisk udstråling, som gør Andreas både troværdig og let at holde af. Alt i alt er Jens Kau Wahlers et særdeles vellykket valg til rollen, og han viser, at han har potentialet til at blive et navn, man kommer til at se meget mere til på de danske musicalscener.
I rollen som den lille Ella oplever vi Andrea Dalsgaard, der deler rollen med Astrid Buhl Lokvig og Emma Nørgaard Hansen. Selvom Andrea stadig er ung, er hun langt fra et ubeskrevet blad på den danske musicalscene. Hun har allerede medvirket i en række store musicalproduktioner og har opbygget en imponerende erfaring for en performer i hendes alder.
Publikum vil måske også genkende hende fra den første opsætning af Askepot – The Musical, hvor hun ligeledes viste sit store talent. På scenen udstråler Andrea en naturlig ro og sikkerhed, som gør hendes præstation både troværdig og nærværende. Hun formår at indfange den unge Ellas uskyld, nysgerrighed og varme på en måde, der gør karakteren både rørende og let at holde af.
Det er tydeligt, at hun befinder sig godt på scenen, og hendes erfaring kommer hende til gode i en rolle, der kræver både nærvær og udstråling. Andrea leverer en fin og overbevisende præstation, som lover godt for hendes fremtid på de danske musicalscener.

Et ensemble med energi og overskud
Man må heller ikke glemme det stærke ensemble, som spiller en afgørende rolle i at få forestillingen til at hænge sammen. Det er ensemblet, der skaber liv, energi og dynamik på scenen, og som er med til at gøre eventyret levende fra start til slut.
Celine Lange og Rosa Gehl er forrygende som de onde stedsøstre. De leverer deres roller med masser af komisk timing, skæve karaktertræk og en herlig spilleglæde, som gør dem til nogle af forestillingens mest underholdende indslag.
Det øvrige ensemble består af Vibeke Zederkof, Fie Alberte Damgaard-Lauritsen, Maria Overgaard Vinther, Theresa Sivard, Mette Hefshauge, Stine Andersen, Rasmus Snedker, Rasmus Fruergaard, Morten Adelhardt Kristensen, Christian Cullenburg, Simon Glæsel, JD Rainey og Frederik Levin. Sammen skaber de et stærkt fællesskab på scenen, hvor både sang, dans og skuespil går op i en højere enhed. De mange store ensembleoptrin emmer af energi og overskud, og det er tydeligt, at der er arbejdet grundigt med både koreografi og samspil. Ensemblet er med til at løfte forestillingen og tilfører den både liv, farver og en smittende spilleglæde, som når helt ud til publikum.

Når kostumer og musik skaber magien
Det visuelle univers er i det hele taget en oplevelse i sig selv, og Søren Le Schmidts kostumedesigns spiller en afgørende rolle i at gøre forestillingen så eventyrlig, som den er. Kostumerne er intet mindre end storslåede og emmer af kreativitet, elegance og sans for detaljen. Fra Askepots ikoniske kjole til de overdådige kreationer, der præger modeverdenen, er hvert eneste kostume med til at understøtte karakterernes personligheder og historiens udvikling. Det er en fryd for øjet, og flere af kostumerne høster da også spontane klapsalver, allerede når de åbenbares på scenen.
Musikken, komponeret af Rasmus Seebach, er ligeledes en af forestillingens helt store styrker. Sangene favner bredt og bevæger sig ubesværet mellem store følelsesladede ballader, energiske ensemble-numre og humoristiske sange, der får publikum til at trække på smilebåndet. Musikken forener klassiske musicalelementer med moderne poptoner og velkendte Seebach-melodier, hvilket giver forestillingen sit helt eget musikalske udtryk.
Sammen med det stærke orkester og castets imponerende vokale præstationer bliver musikken langt mere end blot et akkompagnement. Den driver historien frem, understreger karakterernes følelser og er med til at skabe de øjeblikke, der både rører hjertet og får latteren til at runge i salen. Kombinationen af Søren Le Schmidts overdådige kostumer og Rasmus Seebachs medrivende musik gør Askepot – The Musical til en sanselig oplevelse, hvor både øjne og ører bliver forkælet.
Konklusion
Askepot – The Musical er en genopsætning, der beviser, at magien stadig lever. Med et stærkt cast, imponerende vokale præstationer, overdådige kostumer og Rasmus Seebachs medrivende musik får publikum en forestilling, der både rører, underholder og imponerer. De nye kræfter tilfører historien frisk energi, mens alt det, der gjorde forestillingen til en succes i 2024, er bevaret. Resultatet er en moderne og eventyrlig musicaloplevelse, som varmt kan anbefales til både nye publikummer og dem, der forelskede sig i forestillingen første gang.



