Oliver!

På årets måske varmeste sommerdag var skyggen under de store, gamle egetræer i Arnbjergparken et oplagt sted at søge hen. Her dannede de naturskønne omgivelser endnu en gang den perfekte kulisse for Varde Sommerspil, som i år har kastet sig over en af musicalhistoriens helt store klassikere – Oliver!.

Allerede længe inden forestillingen gik i gang, summede parken af forventning. Publikum fandt deres pladser med medbragte tæpper og picnickurve, mens aftensolen langsomt sænkede sig mellem trækronerne. Der er noget helt særligt ved at opleve teater under åben himmel, hvor naturens egne lyde bliver en del af forestillingen, og hvor stemningen er både afslappet og festlig på én gang.

For mange er et besøg i Arnbjergparken blevet en fast sommertradition, og det gælder i særdeleshed for Line, som har fulgt Varde Sommerspil siden 1996. Gennem årene har hun oplevet et væld af forestillinger, og det er imponerende at se, hvordan sommerspillet år efter år formår at forny sig, samtidig med at den særlige atmosfære og fællesskabsfølelse bevares. Man mærker tydeligt, at Varde Sommerspil er meget mere end blot en teaterforestilling – det er en lokal tradition, som samler mennesker på tværs af generationer.

Bag hver eneste forestilling står et imponerende hold af frivillige ildsjæle, som lægger utallige timer i at skabe en helstøbt oplevelse for publikum. Deres engagement skinner igennem i alt fra scenebyggeri og kostumer til afvikling og den varme velkomst, man møder allerede ved indgangen. Kombinationen af de smukke omgivelser, levende orkestermusik, et engageret ensemble og den store frivillige indsats skaber en helt særlig stemning, som er svær at finde andre steder. Netop derfor vender både trofaste gæster og nye publikummer tilbage sommer efter sommer for at opleve magien i Arnbjergparken.

En tidløs fortælling om håb og medmenneskelighed

Oliver! bygger på Charles Dickens' klassiske roman Oliver Twist og fortæller historien om den forældreløse dreng Oliver, som vokser op under fattige og barske vilkår i 1800-tallets England. Efter en dramatisk flugt fra fattiggården havner han i Londons mørke gader, hvor han møder en række farverige og meget forskellige personligheder.

Her bliver han en del af Fagins gruppe af unge lommetyve, ledet af den snu, men også charmerende Fagin. Undervejs møder han den godhjertede Nancy, den brutale Bill Sykes og den listige Lurendrejer – karakterer, som hver især får stor betydning for Olivers rejse mod et bedre liv.

Historien balancerer smukt mellem humor og alvor. Den handler om fattigdom, svigt og uretfærdighed, men også om håb, kærlighed, fællesskab og troen på, at livet kan tage en ny retning. Selvom fortællingen har mere end 150 år på bagen, føles dens temaer stadig både relevante og rørende.

Et stærkt ensemble med masser af spilleglæde

Storm Emil Brogård Falkengren er et særdeles oplagt valg som Oliver. Han spiller rollen med en naturlig uskyld og en troværdighed, der gør, at man fra første øjeblik føler med den lille forældreløse dreng. Han formår at balancere Olivers sårbarhed med en stille styrke og giver karakteren et varmt og sympatisk udtryk, som gør det let for publikum at engagere sig i hans skæbne. 

Storm bevæger sig sikkert rundt på scenen og leverer sine replikker med stor naturlighed, samtidig med at han står stærkt i de musikalske numre. Især i de mere følelsesladede scener viser han en imponerende modenhed for sin alder, hvor både håbet, usikkerheden og længslen efter et bedre liv kommer tydeligt til udtryk. Han bærer forestillingens følelsesmæssige kerne med stor overbevisning og er uden tvivl en af forestillingens helt store styrker.

Neklas Klausen leverer en både morsom, karismatisk og nuanceret fortolkning af Fagin. Han rammer den svære balance mellem den snu og beregnende leder af lommetyvene og den mere menneskelige og omsorgsfulde side af karakteren. 

Netop den dobbelthed gør, at Fagin aldrig bliver en ensidig skurk, men derimod en kompleks figur, som både kan få publikum til at le og vække sympati. Neklas har en sikker komisk timing og en naturlig scenetilstedeværelse, som gør, at øjnene ofte søger mod ham, når han er på scenen. 

Han formår at fylde rummet med både humor, charme og overskud, samtidig med at de mere alvorlige øjeblikke får den nødvendige tyngde. Samspillet med de mange børn på scenen fungerer særdeles godt, og det er tydeligt, at der er opbygget en stærk kemi mellem dem. Det giver forestillingen en varm autenticitet og gør relationerne troværdige, hvilket er med til at løfte helhedsoplevelsen.

Hans Vincens er overbevisende som den frygtindgydende Bill Sykes og leverer en præstation, der emmer af rå styrke og intensitet. Fra det øjeblik han træder ind på scenen, mærker man den truende energi, som karakteren skal udstråle. 

Han formår at gøre Bill Sykes både brutal, utilregnelig og skræmmende, uden at rollen nogensinde bliver karikeret. Hans stærke scenetilstedeværelse skaber en konstant spænding i de scener, han medvirker i, og man fornemmer tydeligt den frygt, han vækker hos de øvrige karakterer. 

Samtidig lykkes det Hans Vincens at give rollen en troværdighed, der gør Bill Sykes til en realistisk og kompleks modstander i historien. Hans samspil med især Nancy tilfører forestillingens mørkere øjeblikke en følelsesmæssig tyngde, som står i skarp kontrast til de mere lette og humoristiske scener.

Merle-Marie Brinch leverer en stærk og nærværende fortolkning af Nancy, som bliver en af forestillingens helt store følelsesmæssige omdrejningspunkter. Hun formår at give karakteren både styrke, varme og en sårbarhed, der gør hende utrolig menneskelig. 

Nancy er en kompleks figur, fanget mellem loyalitet, kærlighed og ønsket om at gøre det rigtige, og netop de mange nuancer formidler Merle-Marie Brinch med stor troværdighed. Hun skaber en karakter, man hurtigt får sympati for, og som man følger med stor indlevelse gennem forestillingens udvikling. 

Samtidig imponerer hun med sin sikre vokal og store musikalske overskud. Hendes solosange bliver leveret med både kraft og følelse, og hun formår at lade teksten få lov til at leve, så sangene bliver en naturlig forlængelse af karakterens indre kamp. De musikalske præstationer hører uden tvivl til blandt forestillingens absolutte højdepunkter, og hendes samspil med især Bill Sykes og Oliver tilfører historien en ekstra følelsesmæssig tyngde. 

Nancy bliver i Merle-Marie Brinchs hænder et menneske, man både forstår, holder af og føler dybt med.

Simon Kajutis spreder masser af energi og livsglæde som Lurendrejer. Med sin karismatiske scenetilstedeværelse, sit skæve smil og et konstant glimt i øjet tilfører han forestillingen en lethed og humor, som klæder historien rigtig godt. 

Han har en sikker komisk timing og formår at udnytte både replikker og kropssprog til at skabe en karakter, der er både underholdende og charmerende. Selvom Lurendrejer ikke er forestillingens største rolle, formår Simon Kajutis at sætte et tydeligt aftryk, hver gang han træder ind på scenen. 

Hans spilleglæde smitter af på både medspillere og publikum, og han bidrager til flere af forestillingens mest muntre øjeblikke. Samtidig fungerer han godt som en del af det stærke ensemble, hvor hans energi og overskud er med til at løfte helhedsoplevelsen.

Samtidig fortjener hele ensemblet stor ros for den energi og dedikation, de bringer til forestillingen. 

Både børn og voksne arbejder imponerende godt sammen og skaber et levende og troværdigt gadebillede, hvor der hele tiden sker noget, uanset hvor blikket falder. Statister og ensemble er aldrig blot baggrund, men bidrager aktivt til at skabe den travle og pulserende stemning i Londons gader. Det giver forestillingen en naturlig dynamik og gør scenebilledet levende fra start til slut. 

Især samspillet mellem de mange unge medvirkende og de mere erfarne skuespillere fungerer forbilledligt, og det er tydeligt, at der er arbejdet grundigt med relationerne på scenen. Der hersker en stærk holdånd og en smittende spilleglæde, som skinner igennem i både de store fællesnumre og de mindre scener. 

Den gode kemi mellem de medvirkende mærkes tydeligt og er med til at løfte forestillingen til mere end blot en række flotte enkeltpræstationer – det bliver et samlet ensemble, der fortæller historien i fællesskab.

Flot scenografi og levende koreografi

Scenograf Anders Vesterholm har skabt en scenografi, der passer perfekt til de udendørs rammer i Arnbjergparken. Scenebilledet er både funktionelt og stemningsfuldt og formår på overbevisende vis at føre publikum fra fattiggården til Londons travle gader og videre ind i Fagins skjulested. 

Kulisserne udnytter scenens bredde og de naturlige omgivelser rigtig godt, hvilket skaber flere forskellige spilleområder og giver forestillingen et levende og varieret udtryk. Der er tænkt over detaljerne, uden at scenografien bliver unødigt dominerende, og den understøtter fortællingen frem for at tage fokus fra den. 

Samtidig glider sceneskiftene ubesværet, så forestillingen bevarer sit gode flow og tempo gennem hele aftenen. Den fleksible opbygning gør, at de mange skift mellem de forskellige miljøer føles naturlige, og publikum bliver let ført med fra scene til scene. Scenografien er med til at skabe den rette atmosfære og understøtter på fineste vis musicalens klassiske univers.

Patrick Terndrup leverer endnu en gang en gennemarbejdet og imponerende koreografi, som er med til at løfte forestillingen til et højt niveau. Han har et skarpt blik for, hvordan bevægelse kan understøtte historiefortællingen, og hans koreografier emmer af energi, musikalitet og overskud. 

De store ensembleoptrin er velkoordinerede og udføres med en smittende spilleglæde, hvor både børn og voksne får mulighed for at skinne. Der er en naturlig variation i koreografien, som gør, at hvert nummer får sit eget udtryk, samtidig med at de alle passer perfekt ind i forestillingens univers. 

Patrick Terndrup formår desuden at udnytte den brede udendørs scene til fulde, så hele spilleområdet kommer i brug uden nogensinde at virke overfyldt eller kaotisk. Det vidner om en koreograf med stor forståelse for både rum, tempo og fortælling. 

Resultatet er en række flotte og levende musiknumre, der ikke blot imponerer visuelt, men også er med til at drive handlingen frem og skabe nogle af forestillingens mest mindeværdige øjeblikke. Hans koreografi er uden tvivl en af de bærende kræfter i denne opsætning og bidrager i høj grad til den høje kvalitet, som kendetegner Varde Sommerspil.

Instruktør Carsten Friis formår med sikker hånd at samle alle forestillingens mange elementer til en helstøbt og velafbalanceret oplevelse. Han har en tydelig forståelse for fortællingens rytme og lader de humoristiske scener og de mere alvorlige, følelsesladede øjeblikke supplere hinanden på en naturlig måde, uden at den ene del tager fokus fra den anden. 

Resultatet er en forestilling, der både får publikum til at grine og samtidig giver plads til eftertanke og medfølelse med karaktererne. 

Carsten Friis har desuden skabt et stærkt samspil mellem de mange medvirkende, hvor både hovedroller og ensemble får lov til at folde sig ud og bidrage til helheden. Han udnytter den udendørs scene flot og sikrer, at forestillingen hele tiden er i bevægelse, så tempoet forbliver levende og engagerende. Historien fortælles klart, nærværende og med stor respekt for musicalens klassiske univers, samtidig med at karaktererne får lov til at udvikle sig undervejs. 

Det mærkes, at der ligger et stort instruktørarbejde bag, hvor både detaljerne og helheden er gennemtænkt, og det er i høj grad med til at gøre denne opsætning af Oliver! til en stærk og velfungerende teateroplevelse.

Musikken er forestillingens bankende hjerte

En musical lever naturligvis af sin musik, og her leverer kapelmester Niels Rabbech og orkestret et solidt stykke arbejde. De velkendte melodier bliver spillet med stor musikalitet og understøtter elegant forestillingens mange stemningsskift.

Fra de store fællesnumre til de mere intime ballader er musikken med til at skabe både energi, spænding og følelser. Orkestret bliver en naturlig del af fortællingen og løfter helhedsoplevelsen.

Frivilligheden er forestillingens fundament

Noget af det mest imponerende ved Varde Sommerspil er den enorme frivillige indsats, der ligger bag produktionen. Hundredvis af timer bliver lagt af mennesker, som brænder for scenekunst og fællesskab, og det mærkes tydeligt gennem hele oplevelsen.

Fra scenebyggeri og kostumer til teknik, servering og afvikling er der tænkt på detaljerne, og den varme atmosfære omkring forestillingen er med til at gøre besøget til mere end blot en musical – det bliver en helhedsoplevelse.

En klassiker, der stadig rammer

Oliver! er en musical, som har overlevet generationer, fordi dens fortælling stadig rører. Varde Sommerspil formår at give klassikeren nyt liv med et engageret ensemble, stærke hovedroller, flotte musikalske præstationer og en imponerende frivillig indsats.

Når solen langsomt går ned bag trækronerne i Arnbjergparken, og de sidste toner klinger ud, sidder man tilbage med følelsen af at have oplevet præcis det, som sommerteater kan, når det er bedst: nærvær, fællesskab, store følelser og masser af spilleglæde.

Varde Sommerspil leverer endnu en gang en varm, velspillet og hjertevarm forestilling, som er en oplagt sommeroplevelse for hele familien.