Chess - The Musical

Foto: Camilla Winther

Det Ny Teater skyder teatersæsonen i gang med et brag af en opsætning: Chess – The Musical. Forestillingen spiller fra den 25. september til den 7. december 2025 og markerer et af de mest ambitiøse musicalprojekter på en dansk scene i de senere år.

Musicalen, skrevet af Benny Andersson og Björn Ulvaeus fra ABBA med tekster af Tim Rice, er blevet en moderne klassiker, der siden 1980’erne har begejstret publikum verden over. Med et drama, hvor kærlighed, magtspil og politiske intriger væves sammen, rammer historien stadig dybt aktuelt.

Et drama i skyggen af den kolde krig

I skyggen af Den Kolde Krig mødes den amerikanske verdensmester i skak, Frederick Trumper, og hans russiske udfordrer, Anatoly Sergievsky, til et nervepirrende opgør. Men det er ikke kun titlen som verdens bedste skakspiller, der er på spil. Bag brættet udspiller sig et politisk nervespil mellem to supermagter, hvor hver bevægelse overvåges med mistro. Samtidig opstår et følelsesmæssigt drama, da Fredericks sekundant, Florence Vassy, forelsker sig i Anatoly. Trekantsdramaet spidser yderligere til, da Anatolys hustru, Svetlana, uventet træder ind på scenen.

Det er svært ikke at se paralleller til nutidens verdenssituation. Selvom Chess foregår i en koldkrigs kontekst, minder fortællingen os om, hvordan sport, kultur og personlige relationer stadig kan blive brikker i et større geopolitisk spil. Når vi i dag ser magtbalancer forskyde sig og konflikter blusse op mellem Øst og Vest, føles musicalens temaer både tidløse og uhyggeligt aktuelle.

Foto: Camilla Winther

En stærk hovedrolle og et stort ensemble

I centrum finder vi Florence, spillet af Xenia Lach-Nielsen. Hun vender tilbage til en rolle, hun tidligere har fået både anmelderros og en Reumert-nominering for – og det kan mærkes. Hendes indlevelse bærer store dele af forestillingen, og hun formår at skabe en karakter, der både er sårbar og stærk. Enkelte steder bliver hendes vokal en smule skinger, men det ændrer ikke ved, at hun leverer en afslutning, der sidder lige i hjertet.

På scenen flankeres Xenia Lach-Nielsen af et bredt og særdeles talentfuldt hold, der tilsammen giver forestillingen både dybde, energi og kant. Anders Gjesing indtager rollen som den flamboyante Frederick Trumper – en figur, der med sin egocentriske attitude, skarpe replikker og store røde slips let kan vække associationer til en vis amerikansk præsident. Gjesing formår at balancere karakterens komiske overdrivelser med et indre mørke, hvilket gør Trumper både underholdende og ubehageligt genkendelige.

Som hans modsætning står Thomas Høj Falkenberg i rollen som den mere indadvendte Anatoly Sergievsky. Falkenberg giver figuren en næsten stoisk ro, der brydes af intense følelsesudbrud i de musikalske øjeblikke – særligt når Anatoly rives mellem kærlighed og loyalitet. Hans samspil med Xenia Lach-Nielsen er troværdigt og får dramaet til at brænde igennem.

Frederikke Vedel bringer en bemærkelsesværdig tilstedeværelse til rollen som Anatolys hustru Svetlana. Hun træder først ind i fortællingen relativt sent, men hendes varme og stærke vokal gør et markant indtryk – ikke mindst i de scener, hvor hun og Florence spejler hinandens følelser.

Foto: Camilla Winther

Søren Bech-Madsen leverer en af forestillingens mest markante præstationer som Molotov. Med sin imponerende vokal og intense tilstedeværelse bliver han nærmest legemliggørelsen af den russiske bjørn: massiv, truende og urokkelig i sin styrke. I en af forestillingens mest stemningsfulde scener transporteres publikum direkte ind i en røgfyldt russisk bar, hvor Molotovs kraftfulde sang fylder rummet. Det er et øjeblik, hvor man mærker bjørnens vægt og magt – og hvordan ingen for alvor kan undslippe dens favntag.

Jon Lange giver den intrigante Walter en snert af kynisme og glat charme, der gør ham til en effektiv brik i spillet bag skakbrættet. Han repræsenterer magtens mørke bagside, hvor intet overlades til tilfældigheder. Simon Nøiers som dommeren står for et tiltrængt pust af komisk timing midt i fortællingens alvor. Hans præcise levering gør, at publikum får et kort øjeblik til at ånde lettet op, inden dramaet igen tager over. 

Ensemblets energi og nye talenter. 

Ensemblet er en ren fornøjelse at opleve og tilfører forestillingen en smittende energi, der løfter helhedsindtrykket betragteligt. Blandt de medvirkende markerer debutanterne Mille Lambert og Jens Kau Wahlers Nielsen sig særligt med et imponerende nærvær og en dedikation, der lover godt for fremtiden. Samtidig gør Frederik Espenhain endnu en gang et stærkt indtryk på Det Ny Teaters scene, hvor hans energi og sceniske overskud er med til at give ensemblet ekstra tyngde og glans.

Og så er der Lasse Dyg, som i denne opsætning træder frem som langt mere end blot en del af ensemblet. Hans dansenumre tilfører forestillingen en fysisk intensitet og elektrisk energi, der mærkes helt ned i salen. Med præcise, kraftfulde og elegante bevægelser udstråler han en naturlig autoritet, der gør ham svær at tage øjnene fra. Kort sagt: Lasse Dyg er en af ensemblets store drivkræfter og et navn, man bør holde øje med.

Foto: Camilla Winther

Instruktion og koreografi

Med Markus Virta som instruktør og Heather Douglas som koreograf står forestillingen skarpt som en helstøbt og ambitiøs opsætning. Virta styrer fortællingen med sikker hånd og skaber en dramatisk nerve, der hele tiden driver handlingen frem, mens Douglas’ koreografi tilfører forestillingen en fysisk intensitet og en visuel rytme, der gør hvert optrin levende og dynamisk.

Særligt i de store ensembler folder deres samarbejde sig for alvor ud. Musik, bevægelse og spil smelter sammen i billeder, der både er monumentale og nærværende på samme tid. Resultatet er scener fyldt med energi, præcision og følelse – øjeblikke, der løfter hele salen og fastholder publikum i en oplevelse, som er både spektakulær og rørende.

Musikken i centrum

Chess er først og fremmest en musical båret af sine ikoniske sange – fra den slagkraftige One Night in Bangkok til den hjerteskærende Nu ser jeg ham klart (I Know Him So Well) og den storladne Anthem. Med Jesper Malmoses danske oversættelse tilpasses teksten til et hjemligt publikum, men samtidig stiller det krav om, at nuancer og rytme ikke går tabt undervejs.

Et særligt højdepunkt er det 17 mand store liveorkester – landets største musicalorkester – under ledelse af Mikkel Rønnow Musicals. Lyden er fyldig, dynamisk og helt central for, at forestillingen får den internationale kvalitet, man forbinder med værket.

Foto: Camilla Winther

Scenografi og stemning

Selvom scenografien af Peter McKintosh er relativt sparsom, fungerer den særdeles godt. Den skaber plads til musikken og skuespillet, samtidig med at skakspillets visuelle metafor hele tiden ligger som en underliggende stemning. McKintosh, der også stod bag scenografien til Chess i Tivoli i 2018, viser igen, at minimalisme kan være både virkningsfuld og elegant.

Konklusion

Med Chess – The Musical har Det Ny Teater skabt en af efterårets største teaterbegivenheder. Forestillingen er både visuelt smuk, musikalsk overvældende og følelsesmæssigt dragende. Xenia Lach-Nielsen leverer endnu en gang en præstation, der fortjener anerkendelse, og sammen med et stærkt cast, et imponerende liveorkester og en stilren scenografi får publikum en oplevelse, der kombinerer det spektakulære med det inderlige.

Kort sagt: Chess er ikke bare en rejse tilbage til Den Kolde Krig – det er også et spejl, der minder os om, hvor tæt kunst, politik og menneskelige relationer stadig er flettet ind i hinanden i dag.