top of page

Esbjerg Revyen 2/2-2024

  • Forfatters billede: Teaterpigerne
    Teaterpigerne
  • 13. dec. 2024
  • 2 min læsning

Opdateret: 14. feb.


En aften med humor, satire og musikalsk talent

Esbjerg Revyen 2024 byder endnu en gang på en festlig og tankevækkende forestilling, der elegant kombinerer humor, skarpe observationer og musikalsk talent. Med et stærkt hold af dygtige skuespillere og musikere bliver publikum guidet igennem en række sketches, sange og satire, der rammer både lokale og nationale emner med præcision.


Et stærkt revyhold

Årets revyhold er en stærk kvartet bestående af Teit Samsø, Trine Gadeberg, Jan Svarrer og Preben Kristensen, der hver især bidrager med deres unikke talenter:

  • Teit Samsø imponerer med sin sublime komiske timing og evnen til at levere replikker, der fremkalder latterbrøl. Hans nummer “Teit Fever”, som han også optrådte med i Sønderborg Sommerrevy Show 2023, hvor han vandt Årets Talent-prisen til Revyernes Revy 2023, er et af revyens højdepunkter.

  • Trine Gadeberg stråler med sin kraftfulde vokal og dynamiske scenetilstedeværelse, særligt i musikalske numre, der virkelig får salen med. Hun skaber også grin, når Pelle på 5 og et halvt år træder ind på scenen i farbror Leifs glitrende kjole. Udover at optræde er hun også instruktør på revyen.

  • Jan Svarrer leverer en perlerække af musikalske sketches med humor og dybde. Hans satiriske “Den Lille Nissepige” fik os begge til at grine så meget, at tårerne trillede.

  • Preben Kristensen beviser endnu en gang, hvorfor han er en af landets mest folkekære skuespillere. Hans alsidighed og elegante levering er blandt revyens absolutte højdepunkter.


Tradition møder fornyelse

Revyen formår at balancere tradition med fornyelse. Lokale temaer som “Esbjerg Kultur- og oplevelsesby” væves sømløst sammen med globale problematikker som klimaforandringer. Et af showets mest mindeværdige øjeblikke var en sketch, hvor Teit Samsø, Preben Kristensen og Jan Svarrer portrætterer både nutidens og fortidens boybands. Denne sketch blev ekstra sjov for os, da vi mindedes The Boyband Tour fra 2023, hvor vi – måske lidt for entusiastisk – heppede på Teit Samsø.


Storby møder provinsen - en humoristisk kliché

Trine Gadeberg og Jan Svarrer skaber endnu en gang grin som provinsparret fra Vestjylland. Parret har fået et gavekort af deres børnebørn, som de forsøger at bruge i storbyen i sketchen Den Fine Vin, hvor de møder vinforhandleren i skikkelsen af Preben Kristensen I en satirisk forveksling opdager de, at gavekortet i virkeligheden er til Imerco. Sketchen rammer plet med dens humoristiske klichéer om forskellene mellem storbyfolk og vestjyder.


Musik og scenografi binder revyen sammen

Kapelmester Peter Bom og hans orkester skaber en fantastisk musikalsk ramme om forestillingen, mens Jens Frausings enkle, men effektive scenografi giver plads til skuespillernes udfoldelser. Kostumerne er kreative og understreger de forskellige karakterer og stemninger, som præger revyen.


Teaterpigerne giver 4 ud af 6 T´er.





 
 
bottom of page