Grindsted Revyen

En revy med varme, bid og masser af genkendelse

Grindsted Revyen 2026 folder sig ud som en varm, veloplagt og musikalsk hyldest til både byen, Danmark og de små genkendelige hverdagshistorier, som binder os sammen. Allerede fra første nummer mærker man, at revyen rammer året præcist i maven – et år præget af politiske storme, lokale skævvridninger og alt det morsomme, der gemmer sig mellem linjerne i hverdagen. Publikum bliver hurtigt revet med og kvitterer fra salen med både brede smil, lange klapsalver og de herlige, hjertelige latterbrøl, som kun opstår, når satiren rammer plet.

Et stærkt firkløver på scenen – med Andersen ved roret

Årets hold består af fire stærke kræfter: Sara Gadborg, Birgitte Antonius, Farshad Kholghi og Joachim Knop, som tilsammen udgør en dynamisk kvartet med vidt forskellige styrker. Fra det musikalske powerhouse til den tørre timing, den kropslige komik og de drillende glimt i øjet – her står et ensemble, der løfter hinanden og matcher hinandens energi i både de store showstykker og de små, finurlige sketches. Bag roret finder vi instruktør Donald Andersen, der med sikker hånd skaber en revy, der både føles traditionstro og moderne, velkendt og alligevel forfriskende ny.

Magisk åbning – og et ungt komponisttalent i front

Aftenen åbner med et nummer, hvor kreativiteten virkelig folder sig ud. Åbningsnummeret er skrevet af Sara Gadborg, mens musikken – imponerende nok – er komponeret af hendes blot 17-årige søn, Luca Gadborg. Og lad os bare sige det, som det er: den unge herre står allerede dér som et navn, man skal holde øje med. Med en melodi, der både fremkalder smil og forventning, viser Luca et musikalsk overskud og en modenhed, der er sjælden i så ung en alder. Man kunne tydeligt mærke, hvordan publikum lænede sig ind i stemningen fra første tone.

Foto: Thomas Argiris

Peter Pedal på afveje – og Aalborg Zoo til overvejelse

De fleste af os kender Manden med Den Gule Hat og hans nysgerrige makker Peter Pedal – og i Grindsted springer de to ikoniske figurer direkte ud af børnebogen og op på scenen. Joachim Knop indtager rollen som Manden med Den Gule Hat, der i dagens anledning har læst sig frem til, at Aalborg Zoo nu tager imod folks kæledyr. Det virker som en oplagt løsning, lige indtil han opdager, at hans abe ikke bare bliver betragtet som et kæledyr. Peter Pedal er mere end det – han er ven, familie og uundværlig sidekick. Problemet bliver kun større, da Peter Pedal – spillet med dejlig fræk energi af Farshad Kholghi – beslutter sig for at stikke af og suse ud blandt publikum. Pludselig er han på fri fod mellem rækkerne, og salen følger ham med hjerteligt grin og forventning. Og måske, bare måske, begynder tanken om Aalborg Zoo alligevel at lyde som en ret praktisk løsning.

Ordblid? Ordblind? Førstedagsnerver hos Liberal Alliance

Hvem har ikke stået på første arbejdsdag med svedige håndflader og frygten for, at ens små udfordringer bliver afsløret før frokostpausen? Det gælder også Joachim Knop, der som venlig, men lettere presset chef, byder Sara Gadborg velkommen som ny sekretær i Liberal Alliance. Men præsentationen tager hurtigt en drejning, da den nyansatte ganske selvsikkert præsenterer sig som sekretær i Liberal Ambulance. Hun er kun en lille smule ordblid. Nej, nej – ordblind.

Banko, typer og lokale originaler i veloplagt sceneskift

Grindsted har naturligvis mere at byde på end revy – og midt i forestillingen bliver byens egen bankohal forvandlet til et pulserende centrum for grin og genkendelse. Her præsenteres et helt galleri af typer, som føles så velkendte, at man næsten tror, man har delt bord med dem i virkeligheden. Publikum får lov at møde alt fra den kvindelige version af Preben Prepper, der er forberedt på alle scenarier – også dem, ingen andre kan forestille sig – til den søde småforvirrede Vibs, der hele tiden er et skridt bagefter spillet. Vi stifter også bekendtskab med den velmenende veganer, der har taget kage og kaffe med, men som lige har glemt, at resten af bordet måske foretrækker noget lidt mindre plantebaseret. Og selvfølgelig dukker den evige “lige ved og næsten”-bankospiller op – hende der altid mangler én brik, én række eller ét nummer, men aldrig helt får råbt det magiske ord. Scenen er både kærlig, skarp og fuld af varme nik til de små særheder, man kun finder der, hvor mennesker samles om tal, held og høje grin.

Alice bytter Eventyrland ud med LEGOLAND – og rammer hjerterne

Inden lysene dæmpes til pause, bliver vi taget på en fortryllende rejse fra en verden til en anden. Her møder vi Alice, der har besluttet at forlade det velkendte Eventyrland og drage ud i et nyt og mere farverigt univers: LEGOLAND. Hun snubler nærmest bogstaveligt talt ind i parken og kommer ansigt til ansigt med en række figurer og temaer, som mange i salen allerede har et særligt forhold til. Pludselig står hun omgivet af de klassiske LEGO-ikoner – Høvding Langøre, indianere og cowboys, og naturligvis frygtløse pirater, som springer til live med humor, musik og knivskarp timing. Det sprudlende nummer – skrevet af Sara Gadborg og Farshad Kholghi – føles som både en kærlig hyldest og en nostalgisk tidsrejse for dem af os, der kender parken indefra. Temaet rammer ekstra dybt hos os, for netop LEGOLAND er stedet, hvor vores venskab blev skabt for næsten 17 år siden, da vi begge arbejdede side om side i parken. Et nummer lige ind i hjertet – for publikum, for LEGO-fans og for alle os, der har minder bygget af gule klodser og sommerdage i Billund.

Foto: Thomas Argiris

Operaglimt og italiensk passion – Knop tager rummet

Efter pausen bliver tempoet skiftet ud med store armbevægelser og endnu større vokaler, når Joachim Knop inviterer publikum med en tur i operaens verden. Det tager ikke mange sekunder, før hans passion for genren står lysende klart – både i hans glimt i øjet, gestik og selvfølgelig i stemmen, der folder sig ud med imponerende kraft og kontrol. Som om det ikke var nok, får vi også et kærligt nik til det italienske køkken, der for Joachim synes at være næsten lige så livsnødvendigt som toner fra Puccini. Og hvilken stemme! Han fylder hele rummet med operainferno, charme og overskud – så man et øjeblik glemmer, man sidder i Grindsted og ikke i Milano.

En stemme, der løfter salen – Gadborgs hyldest rammer dybt

Der hersker absolut ingen tvivl om, at Sara Gadborg besidder en stemme med både kraft, varme og imponerende rækkevidde. Det bliver særligt tydeligt, når hun i sin hyldest til byens borgmester træder frem i rampelyset og lader tonerne folde sig ud. Hun synger med en indlevelse og et nærvær, der rammer lige i mellemgulvet – og får hårene til at rejse sig på både arme og nakker. Et øjeblik står tiden stille, og man mærker, hvorfor netop hun er en af revyens stærkeste musikalske kræfter.

Krem de la Krem – musikalsk kaos og latterkramper

Aftenens humoristiske klimaks kommer, da vi præsenteres for Krem de la Krem, den såkaldte musikalske familie fra Ukraine – eller i hvert fald revyens helt egen version af den. Ensemblet træder frem som et festfyrværkeri af toner, temperament og teatralsk galskab, og allerede fra første tone er salen med på legen. Nummeret udvikler sig hurtigt til en af showets absolutte højdepunkter, hvor både sang, karakterer og improvisation får lattermusklerne på overarbejde. Publikum bryder ud i rungende grin, og scenen vibrerer af energi. Særligt Sara Gadborg leverer komisk guld, når hun kæmper en brav – og ualmindelig synlig – kamp for at holde masken. For da Farshad Kholghi brager igennem med sin intens og overraskende overbevisende ukrainske sangstil, er det næsten umuligt ikke at sprutte af grin sammen med hende. Resultatet er et nummer, hvor timing, charme og musikalitet smelter sammen – og hvor publikum næsten ikke når at trække vejret, før næste latterbølge rammer.

Foto: Thomas Argiris

En levende lokalrevy – med sjæl, satire og overskud

Grindsted Revyen 2026 beviser endnu en gang, at revygenren ikke blot overlever – den lever, ånder og udvikler sig, også når man bevæger sig uden for de største scener og ind i de lokale sale, hvor publikum kender både byen og hinanden. Her er tydelig kærlighed til formen, masser af hjerteblod og lyst til at udfordre. Revyen tager samtidens store og små temaer under kærlig behandling og lader grinene være indgangen til refleksion. Resultatet er en forestilling, der favner bredt – unge og gamle, tilflyttere og stamgæster – og minder os om, hvorfor lokalteater og revy stadig betyder noget: fordi det er her, vi kan se os selv, sammen, i både satire, sang og latter.

Skynd jer afsted – lattermøllen drejer til 25. januar!

Forestillingen spiller helt frem til 25. januar, så der er stadig rig mulighed for at hoppe ombord. Giv jer selv den oplevelse – og læn jer tilbage i lattermøllen. Det er en tur, I ikke vil fortryde!